4020_Marchi_50

MOTORBÅD

Marchi 50


  • Italiensk kvalitet, meget velholdt med havneplads.

  • Motor: 2 stk. MAN 510 Hk (ialt 1.020 Hk)

  • Årgang 1988
  • Hjemhavn: Østjylland
  • Pris: SOLGT


Beskrivelse



Italiensk liebhaveri    *    Eksklusiv bolig    *    Incl. havneplads "Øer Maritime Havn"    *     Meget velholdt




Her er muligheden for at købe en helt unik yacht.  Skibet er fra 1988 og fremstår i absolut topstand. 


En MARCHI 50 er et rigtigt skib. Hun indbyder i den grad til komfortabelt ophold og lange ture på 1. klasse. 


Yachten lyder det smukke navn:  "Isa Bella". 




Hun er også en ideel båd, som helårsbolig på havnefronten, hvis det er det man vil. Her er størrelse, plads, komfort og opvarmning med centralvarme. Det hele bestemt på niveau med eller bedre end at "bo på land".


Der har altid været passet ualmindeligt godt på skibet. Hun har blot haft 2 danske ejere. Nuværende ejer overtog skibet for 17 år siden. Dengang i 2006 blev skibet renoveret og opdateret på dansk værft i Randers for 800.000,- DKK.


Den pragtfulde yacht sælges nu. Alene grundet den stadig meget aktive ejers alder.


"Isa Bella" er oprindelig bygget på bestilling til en dansk fabrikant, der fik skibet indrettet efter egne specifikationer på værftet "Cantiere MARCHI" i Venedig. Et klassisk italiensk værft, kendt for at bygge Yachts i høj kvalitet.


Straks efter stabel-afløbning blev hun sejlet til Danmark. Her har hun har været hjemmehørende og sejlet lige siden.


Hun er i topkondition. Alt ombord fungerer og er passet og plejet. Skibet har naturligvis alene været brugt som luksuriøs privat Yacht til ejerens store glæde og fornøjelse.


Det er meget sjældent en så pragtfuld motor yacht udbydes. Med fuld dansk historik og blot 2 ejere!




Havneplads i Øer Maritime Havn:


I handlen indgår en af de mest spændende ejede havnepladser i Danmark. Nemlig : "Øer Maritime Havn".  Køber du skibet her, er du med det samme boende i en af Danmark mest beskyttede havne.


Hele marinaen ligger bag sluser midt i ferielandet og med blot 45 minutters kørsel til Århus og få kilometer til Molslinjen.  (Sjællands Odde - Ebeltoft Ruten)


Havnen er i et af vore allermest attraktive og centrale sejlområder, blot 5 minutter syd for Ebeltoft på Djursland


Pladsen er en "ejerplads", der frit kan sælges. De årlige omkostningerne til havnen er kun ca. 5.000 om året.


Kan man bo billigere, flottere og mere eksklusivt?


Skibet sælges naturligvis også uden havneplads, mod en passende reduktion i den opgivne salgspris.




Mødet med skibet:


Når du entrer skibet er det første du møder:  Orden, rummelighed og lys overalt.  Her er virkelig plads at røre sig på og være på.


Det kæmpestore agterdæk har plads til bord og stole til en stor besætning eller et større rykind af gæster.


Indendørs fremstår alt bare flot.  Lækre sæder og møbler med indbydende betræk og nydelige tæpper. Alle overflader fremstår rigtig pæne og med et moderne lyst udtryk.


I den store hovedsalon midtskibs er der udsigt hele horisonten rundt til livet på havnen. Helt uforstyrret og privat grundet de tonede ruder, der tillader frit udblik, men ikke indblik. I salonens bagbords side findes et stort U-formet sofaarrangement, som indbyder alle til velvære.


Skibets sofaarrangement nummer to, finder man ved at gå et par trin ned til skibets forreste salon.


Her finder vi også det veldesignede pantry.  Her er alle bekvemmeligheder lige ved hånden. Køl, frys, dobbelt vask, elektrisk komfur såvel som gas komfur, ovn osv.


Ejerparret bor bekvemt i den lækre mastercabin med stor fritstående dobbeltseng og eget bad og toilet.


I tilknytning til skibets to badeværelser findes endvidere to dobbelte kahytter.


3 voksne par bor således komfortabelt ombord - også under længere ophold til søs og i fremmede havne.


Ståhøjden om læ er i hele skibet og i samtlige kahytter helt overdådig. Her er virkelig højt til loftet.


Når solen skinner oplever hele besætningen skibet fra den fine flybridge. Højt hævet, uanset om det er for anker, under fart eller blot når skibet ligger fortøjret i sin havn. Her er udsigt, læ samt sidde- og liggepladser til alle.




Komfort:


Varmeanlæg er helt i top for beboelse. Her er vandbåret central varme med radiatorer og oliefyr. Der findes tillige elektriske radiatorer.


Det bliver næppe bedre. Her er godt at være både i den kolde årstid, eller når vejret kalde på at være inde om læ.


Der er naturligvis også en stor dieseldrevet generator. Man kan derfor altid forsyne skibet med 220V, ud over det almindelige 12 volts anlæg om bord.




Manøvrering og motorisering:


Med autopilot og to meget stærke motorer er der overskud. Motorerne kan virkelig trække skibet: Med meget lave omdrejninger kommer man hurtigt frem overalt. Overbevisende og med lavt støjniveau.


Der er selvfølgelig både bov- og agter truster til havnemanøvrer. Fjernbetjent med remote kontrol naturligvis.


Det hele betjenes fra skipperens to positioner. Enten om læ eller på flybridgen.


Ankring foregår naturligvis også sikkert og komfortabelt. Med elegant ankermontering i stævn og kraftigt el. ankerspil på dækket.




Forsikring:


Skibet er p.t. attraktivt forsikret. Forsikringen kan eventuelt videreføres af den kommende ejer.




Vedligehold og stand:


Skib og udstyr er altid vedligeholdt forskriftsmæssigt og har altid været opbevaret på land om vinteren. Alle overflader står flotte og med få brugsmærker.


Der er komplet massivt teakdæk overalt på skibet. På agterdæk, flybridge, dæk og badeplatform. Det fremstår rigtig flot, med god tykkelse og flotte fuger. Absolut et dæk som vil holde i mange år og hvor man dagligt vil glædes over den komfort og det ekslusive udtryk et klassisk vellagt teakdæk giver.


Under vandlinjen står hele overfladen pæn og ordentlig vedligeholdt.




Velkommen om bord:


"Isa Bella" skal opleves i virkeligheden. Foto og video kan ikke stå alene. Det helt rigtige indtryk af en så præsentabel og ordentlig Yacht fås ved at komme om bord og nyde skibet.


Vi glæder os meget til at fremvise hende og give nærmere oplysninger.



Venlig hilsen

Bjarke Sonnichsen

Yacht Dreams



Udstyr

Motor, drev og styring

  • Motor : 2 x MAN 2848LE  510 Hk (ialt 1.020 Hk)
  • Motortimer : 2.500
  • Diesel
  • Fastaksler
  • Bov truster - Side Power
  • Hæk truster - Side Power
  • Trimflaps
  • Selvstyrer
  • Dieseltanke 2.000 liter

Instrumenter

  • Radar - Furuno

  • VHF
  • Navigator - Raymarine  x 2
  • GPS  x 2
  • Autopilot
  • Kompas
  • Fishfinder
  • Ekkolos - VDO
  • Log - VDO


Øvrigt udstyr

  • Ankerspil elektrisk stævn
  • Kogeplader  Gas & El.
  • Ovn - Moulinex Opti Cook
  • Kaffemaskine - Waeco
  • Generator - 220 V  (Diesel)
  • Automatisk impuls lader
  • Centralvarme - vandbåret - oliefyr Webasto
  • Radiatorer over hele skibet
  • El varme - 220 V
  • Køleskab
  • Fryseskab
  • Redningsflåde
  • Vinterpressening - Dækker hele båden
  • Reserve skrue og aksel
  • Vinterbukke
  • Holdingtank
  • Elektriske toiletter - 2 stk
  • Vandtank 1.200 liter
  • Telt agterdæk
  • Fjernstyret projektør


Stamdata

  • Farve:                        Hvid  .
  • Årgang båd:             1988
  • Årgang motor:        1988
  • Materiale:                Glasfiber


  • Længde LOA:                 14,72 m.
  • Bredde:                              4,58 m.
  • Dybgang:                           1,30 m.
  • Vægt:                            16.500 kg.

Samtlige oplysninger om båden er oplyst af bådens ejer og er med forbehold for fejl.

Oplysninger garanteres ikke af Yacht Dreams Aps.