Beskrivelse
Velholdt * Opdateret * Eksklusiv * Yderst præsentabel Yacht.
Her er muligheden for at købe en danskejet yacht, der er passet godt på og som fremtræder i rigtig rigtig pæn stand.
Navnet på dette pragtfulde skib er : "Obsession"
Hun er med ny-opdateret elektronik og navigation. Der er også helt nye tæpper, nyt betræk på alle møbler og nye gardiner overalt i hele skibet.
Alt udført i opdaterede, matchende og flotte materialer og farver.
Hun leveres naturligvis med komplet dokumentation og originale skibsdokumenter. Herunder også kvitteringer og bevis for betalt EU-moms.
Længden er 14,55 meter. Man kan derfor sejle som skipper på "Obsession" i Danmark uden krav om yachtskipper eksamen.
Komfort:
En Princess 480 er et stort skib. Hun bærer sit navn "Obsession" med rette.
Her er luft og rummelighed over alt på et niveau, der virkelig imponerer. Den store familie bor yderst bekvemt ombord i måneder og på lange rejser.
Vil du/I bo permanent ombord i luksus og på første klasse er det bestemt også en oplagt mulighed her.
Der er 4 kæmpe store "være steder" ombord:
- Agterdæk:
Plads til borde og stole til hele skibets besætning og dets gæster. Åben til solen eller lukket med kaleche.
- Hovedsalon:
Flere store siddegrupper og udsigt "horisonten rundt" igennem de store vinduer.
- Salon og pantry i forskib:
Højt til loft og masser af lys. Man fristes til at sige skibets "Køkken alrum".
- Flybridge:
Plads til alle, højt hævet over havnelivet med fantastisk udsigt & ny bimini til de mest solrige dage.
Ud over disse 4 steder er der naturligvis sublim komfort i begge kahytter placeret ude i forskibet. Udstyret med hvert deres eget toilet og brusekabine.
Owners cabin er selvsagt super komfortabel. Gæste kahytten er yderst regulær. Man kan roligt sige at gæsterne også bor i et indbydende "soveværelse". Fuld og rigelig ståhøjde og lækre senge. Alt er lyst og venligt med vinduer til udsigt og frisk luft.
Ude bag agterdækket er der en ekstra "kahyt", hvor man også kan overnatte. Alternativt har vi her et rigtigt stort og let tilgængeligt magasin til alt det grej, man kan ønske at tage med på tur.
Cykler og andre ting finder nemt sin plads andetsteds, nemlig i opbevaringsrummet under dørken på agterdækket.
Landgang fra agterdæk foregår via en kæmpestor rustfri hydraulisk styret landgangsbro. Man oplever bare skibets klasse, når man gør sin entre den vej.
Adgang til motor rum og teknikrum under dæk foregår nemt og her er virkelig plads, så man kan komme rundt og servicere grejet.
Manøvre evne og håndtering:
Skibet håndteres let og ubesværet uanset om det foregår indefra styrepladsen om læ eller med perfekt udsyn oppe på flybridgen.
Med to skrueaksler samt bovpropel og agterpropel har man alle muligheder for at manøvrere nemt. Noget man virkelig kommer til at sætte pris på, hvis vinden blæser eller pladsforhold i havne er trange.
Under sejlads er trim mulighederne med de hydrauliske flaps også en behagelighed.
Vedligehold:
Hele skibet er løbende vedligeholdt. Der er mange fakturarer, som dokumentation på diverse services.
"Obsession" er vinteropbevaret i hal, hvor hun også står nu. Hele bunden er sandblæst og malet op på ny i 2021. Der er en enkelt mindre kosmetisk skade på bagbord fribord samt en lille ting i bagbords hjørne ved agterplatformen. Disse to småting tilbydes naturligvis udbedret professionelt inden levering.
Skibet er i øvrigt helt parat til søsætning og levering.
Besigtigelse:
"Obsession" ligger trygt og godt indendørs, hvor besigtigelses og lysforhold er optimale. Kun 40 minutter fra Aalborg lufthavn. Hun skal naturligvis ses og opleves.
Tag kontakt for nærmere aftale, så fremviser vi meget gerne.