Rinker Fiesta Vee 290 er en pragtfuld og utrolig veldisponeret båd. Alt udført i topkvalitet. Skibet her er i den grad topudstyret. Det er en årgang 2004. Søsat første gang samme år. Alt ombord er serviceret, udskiftet og vedligeholdt løbende efter behov. Skibet har kun haft 2 ejere. Begge danske
Det første indtryk er et helt moderne design overalt. Man modtages af et skønt og stort cockpit med en dobbelt styreplads, stor sofa / solplads umiddelbart til bagbord for styrekonsol. Helt agter finder vi en stor sofa i hele bådens bredde. Med et rigtigt stort bord med maser af plads til besætningen og gæster. Arrangementet med sofa og bord kan hurtigt omdannes til en stor pragtfuld solplads agter i skibet.
I cockpittet kan man nyde helt nye tæpper, som netop er indkøbt men aldrig monteret.
Hele cockpittet er lyst og venligt med frit udsyn til solskin og blå himmel. Der er helt nyt cockpittelt fra 2017 Todelt med targabøjle imellem naturligvis. Targabøjlen er en fordel, så man frit kan vælge at lukke teltet helt eller nøjes med at åbne den bagerste del - og på den måde både nyde sol og læ samtidigt.
På de køligere dage eller aftener er der naturligvis også varme i cockpittet. Det sikres af bådens store oliefyr.
Om læ er der masser af komfort. 4 voksne kan finde soveplads. 2 i forskibet store dobbeltseng og 2 i seperat køje med dobbeltseng under cockpit. Der findes selvfølgelig også et stort dejligt pantry med vask, køleskab, komfur, microovn mm.
I det store lyse og imødekommende toiletrum finder vi elektrisk toilet, håndvask og brus.
Varme om læ sikres også af skibets oliefyr og naturligvis er der koldt og varmt trykvand alle steder. Komforten får lige prikke over i'et med originalt aircondition. Her er ganske enkelt et perfekt indeklima om læ. Både på de varmeste sommer dage, såvel som på de mere kølige forårs- og efterårs dage.
Udstyrsmæssigt har skibet ganske enkelt alt. F.eks. er der monteret helt ny og kraftig bovpropel i 2021. Det giver super nem manøvrering under havnemanøvrer. En ting man virkeligt vil værdsætte.
Se i øvrigt udstyrslisten nedenunder for nærmere detaljer om alt det fine udstyr.
Motormæssigt er der 2 stk. stærke Mercruiser 5.0 med DuoProp drev. (DuoProp betyder to skruer på hvert drev. De drejer modsat hinanden for perfekt balance og ydelse). Begge motorblokke med mere er udskiftet i år 2012.
(De gamle motorer blev frost sprængte, da forrige ejer en enkelt gang overså vinterkonservering af dem).
Efterfølgende er de 2 nye motorer naturligvis blevet passet og plejet efter alle forskrifter hele tiden. Med årligt olieskift, filterskift mm. og ikke mindst komplet vintersikring hvert år.
Der er her i sommeren 2021 også skiftet både knæ og manifold på begge de to drev.
De nye motorer har til dato kun gået 370 timer. Hele båden har fra ny kun gået ialt 672 timer. (Ses på timetælleren i de oprindelige omdrejningstællere).
Bunden står rigtig flot. Den er hvert år slebet og bundmalet, senest i marts 2021.
Alt udstyr og teknik ombord er af ejeren oplyst til at fungere. Aircondition har dog ikke været anvendt i en årrække, så her skal man nok forvente et behov for service inden opstart.
Rinkeren her er fuldstændig parat til nye dejlige oplevelser. Den ligger lige nu på sin plads i vandet og venter såmænd blot på at sejle afsted med sine nye glade ejere.
Kontakt os gerne for nærmere info og en evt. besigtigelse
Motor
2 stk. Mercruiser 5.0 MPI V8
Motorblokke mm. udskiftet til nye i år 2012.
2 x 260 hk, Ialt 520 hk
Benzin
Ferskvandskølede
Duoprop Bravo3 Drev (knæ+manifolde årg.2021)
370 timer med nye motorer, Båd ialt 672 timer
Gummibælge, gearkabler, syncrolejer (årg. 2021)
Navigation
VHF med distress knap - NaviCom
Log
Omdrejningstællere mm.
Plotter GPS Map - Garmin 525 med ekkolod
Kompas
Andet udstyr
Ny bovpropel MaxPower PV80 (årg. 2021)
Nyt batteri bovpropel 1 x 140A
2 nye startbatterier 2 x 140A
2 nye forbrugsbatterier 2 x 180A
Elektriske trimflaps
Rustfri dørkplade i motorrum
Elektrisk drevet motor dækplade
3 seperate ladere (Start, forbrug, bovpropel)
Om læ
4 sovepladser
Aircondition
Varme - Webasto 5kw, udtag i cockpit og salon
Højtalere Sony i salon
TV
Stereo anlæg
Kogeplade (Sprit / el)
Køleskab
Microovn
Vask med koldt/varmt vand ved pantry
Toilet elektrisk med holdingtank
Vask med koldt/varmt vand og brus ved toilet
Dæk & Cockpit
El ankerspil i stævn med kæde
Rustfri dørkplade ved ankerbeslag
Projektør fjernstyret på fordæk
Højtalere Sony i cockpit
Bruser koldt/varmt vand på badeplatform agter
Integrerede fenderholder på agterdæk
Fenderholdere på forpulpit
Komplet nyt cockpit telt 2017
Nye tæpper i cockpit 2021
Tilslutning for landstrøm
Rustfri badestige på agterplatform
Lys i targabøjle
Stamdata
Farve: Hvid
Årgang båd: 2004
Årgang motor: 2004
Materiale. Glasfiber
Længde LOA: 10,10 m
Bredde: 3,20 m
Dybgang: 0,91 m
Vægt: 5.040 kg
Samtlige oplysninger om båden er oplyst og verificeret af bådens ejer og er med forbehold for skrive og stavefejl