Flot & velholdt dansk bluewater cruiser. Alt i udstyr
Motor: Volvo Penta MD2024 B/R 40 hk. År 1996
Velholdt stål sejlbåd * Bluewater cruiser af bedste bygge kvalitet * Bovpropel & Autopilot * Garmin udstyr
Bluewater cruiser bygget til langfart og de store have
Altid opbevaret indendørs om vinteren
Samme danske ejer i 27 år
Dansk bygget off-shore kvalitet
Altid sejlet under dansk flag i hjemlige farvande
Nyere elektronik og navigation - primært Garmin
Her er muligheden for at købe et solidt og meget stærkt sejlskib, bygget i norsk stål. En konstruktion skabt til sikker sejlads under alle forhold i mange år fremover.
Skibet fremstår flot og er løbende opdateret og altid vedligeholdt. Hun har en rigtig fin historik, med samme danske ejer igennem 27 år. Den tidligere danske ejer er også kendt.
Hun er bygget i 1986 i Danmark hos "Engholm Stålbåde". I 1996 udskiftes motoren til en fabriksny og større ferskvandskølet Volvo-Penta diesel motor på ialt 40 hk.
Hun sejler på bølgerne under navnet "Riki"
"Riki" er bygget i Norsk stål-44. Tykkelsen over vandlinjen er 4 mm og under vandlinjen er stålets tykkelse 5 mm. Spantafstanden er på 40 cm og "Riki" er udført med ekstra kølforstærkning.
"Norsk stål 44" refererer til ståltypen St 44-3, som er et lavlegeret højstyrkestål, der bruges til konstruktioner, der udsættes for store belastninger, såsom transportører, kraner og offshore-installationer. Stålet kendetegnes ved sine styrkeegenskaber og egnethed til applikationer under højt pres.
Mastehøjde er ca. 17 m. (målt fra vandlinjen), og hun er udstyret med ekstra forstærket rig. (8 mm og 10 mm rustfri wire).
I år 2001 har den nuværende ejer investeret i et ualmindelig flot og lækkert vindspejl med hærdet glas.
De originale konstruktionstegninger fra "Engholm Stålbåde" medfølger.
Indretning og komfort
"Riki" er udstyret med det meste i komfort. Her er både varme, varmt vand og et stort og velindrettet pantry.
I det store cockpit er alt udført i flot og meget tykt teaktræ. Det ser rigtig lækkert ud, og et teakcockpit er nu engang bare rart at opholde sig i.
For nem og enkel vedligehold er hele dækket pålagt det skridsikre "Flexiteek", som matcher teaket på en fin måde.
Om læ er alt interiør bygget i traditionel bådbygger håndværk og der er god plads overalt, med 5 gode sovepladser fordelt i agterkahyt, forkahyt og salon
Udstyr
Storsejl og rullegenua er fra 1998 købt af de nuværende ejere ved deres overtagelse af skibet.
Sejlene er fremstillet hos Elvstrøm i deres kendte offshore kvalitet. De fremstår pæne og rene og er i absolut brugbar stand. Der er UV forkant på Genuaen.
Skibet er udstyret med en nyere bovpropel fra MaxPower og Autopilot fra Garmin. Der er nyere Garmin instrumenter og dertil nogle velkendte og velfungerende instrumenter fra Raymarine.
Pantry er med gasovn + komfur og der er nyere elektrisk toilet med holdingtank. Alle vinduer er i metalrammer og med hærdet glas.
Stand og vedligehold
"Riki" fremstår overalt pæn, blot med almindelige brugsspor. Det er tydeligt at skibet altid har været opbevaret afrigget og indendørs om vinteren i det nuværende ejerskab (og formentlig også i det forrige). Her er garanti for at hun i de seneste 27 år har levet godt og trygt, og med god pleje hele vejen rundt.
Service på motor og teknik er altid overholdt. De seneste større arbejder på drivlinjen er fra 2023. Her blev toppakning og rustfri manifold udskiftet. Der blev monteret nye udstødningsslanger og køleren blev renset. Ny ferskvandspumpe og ny aksel til saltvandspumpe blev også monteret.
Motor og teknik
Instrumenter, navigation og el
Sejl og rig
Øvrigt udstyr
Samtlige oplysninger om båden er oplyst af bådens ejer og er med forbehold for fejl.
Oplysninger garanteres ikke af Yacht Dreams ApS.