4215 Najad 360

SEJLBÅD

Najad 360


  • Flot velholdt svensk topkvalitet. Samme ejer i 26 år.

  • Motor: Volvo Penta 2003T  43 hk.

  • Årgang: 1987
  • Hjemhavn: Nordjylland
  • Pris:  SOLGT

Beskrivelse

 

Meget velholdt   *   Klassisk bådebygger håndværk   *   Bovpropel   *  Autopilot

 

 

Najad = liebhaveri.


Komplet teakpakke på dæk, ruf og cockpit. Alt i pæn stand.


Samme danske ejer i 26 år


Ualmindelig flot overalt.


Har altid været passet og plejet. 




Vi er meget glade for at tilbyde dette dejlige skib. Et skib af meget høj kvalitet fra øverste hylde, når det kommer til sødygtighed, kvalitet og formidabelt svensk bådebygger håndværk. 

Najad er kendt og anerkendt på alle verdens have. Vi er her oppe i "Det bedste af det bedste". 

Alt ombord udstråler soliditet og man trives i det højt placerede og ugenerede centercockpit. På dækket færdes man trygt og sikkert, med rigtig god plads at bevæge sig på.

Udenfor er der teak overalt: På dæk, på ruffet, på kistebænke og sæder samt på dørken i cockpittet. Teaktræet er stadig rigtigt pænt og de lakerede overflader under vindspejlet stråler naturligvis i solen.


Konstruktionen er i en klasse, som giver ejeren mulighed for at sejle hvorhen i verden det skal være. På første klasse.

Najad 360 har samtidig en tilpas størrelse. Hun sejles nemt af et par eller single-handled.  Manøvrering foregår enkelt med den effektive autopilot fra "Autohelm" og en nyere bovpropel fra "Side-Power"


Om læ nyder man den klassiske elegance. Her er fornemt massivt træværk. Det er rigtigt håndværk og håndarbejde. Lavet efter de bedste svenske bådebygger traditioner.

Læg hertil at simpelthen alt på fartøjet fremstår rigtig pænt og rent. I den grad også nede om læ, hvor der bare er rart og indbydende.




Det fine skib sejler under navnet: "Mamori"




Indretning og komfort


Straks man går ombord bemærker man det fine layout med centercockpit og rat styring. Et pragtfuldt sted at sejle skibet fra. Helt ude på agterdækket er der 2 teaksæder i skibets hjørner. Herfra har man overblikket også under krængning. Det perfekte sted at nyde livet for fulde sejl, og med udblik horisonten rundt.


I cockpittets styrbords side er der en dyb og rummelig kistebænk. Her er pladsen til alt udstyret.


Nede om læ findes "Owners Cabin" agter i skibet. Udstyret med en stor dobbeltseng i styrbord side, og en rigtig fin sidde- og ligge plads i bagbord.

Her er lyst og venligt at bo, med en stor skylight i loftet samt vinduer i begge sider.


Gæsterne bor for sig selv i forskibets kahyt, hvor der også er dobbeltseng med fin påklædningsplads.


Skibets pantry er udstyret med alt man behøver. Dobbelt vask, gaskomfur med ovn, køl osv. Masser af bordplads og i det hele taget i en størrelse som sjældent ses i en båd af denne længde. 


Salonen er med L-sofa i bagbord og sofa i styrbord. Polstret i smagfuldt lys blåt møbelstof. Imellem sofaerne findes stort salonbord - skibets centrale samlingssted for hele besætningen.


Toiletrummet er placeret centralt i styrbords side. Det er nemt at nå, uanset hvor man befinder sig i skibet




Stand og vedligehold


Hele skibet bærer præg af mange års omhu og pleje. Nuværende ejere har sejlet "Mamori" i 26 år. I deres ejertid har hun altid været på land, afrigget og opbevaret indendørs om vinteren.


Motor og teknik er naturligvis også passet forskriftsmæssigt hvert år af ejeren. 


Under vandlinjen står hun pæn og nydelig. Hun er naturligvis også renset og bundmalet i foråret 2025




Velkommen om bord


Kontakt os endelig for en snak om denne dejlig båd.


Hun ligger parat i vandet til fremvisning.


Helt klar til hurtig overtagelse og afsejling.




Venlig hilsen

Bjarke Sonnichsen

Yacht Dreams

Udstyr


Motor og teknik

  • Volvo Penta 2003T    årgang 1987   
  • Diesel
  • Ferskvandskølet
  • 43 hk.
  • Timer 3.332
  • Fast aksel
  • 3 bladet fast propel
  • Bovpropel Side Power - År 2014

Instrumenter, navigation og el

  • AP Navigator MK. IV
  • Log og ekkolod. Silva
  • VHF SP2047
  • Autopilot.  Autohelm 6000
  • Joystick Bovpropel 
  • Vindex
  • Sony stereo med marine højttalere

Sejl og rig

  • Andersen 46 selftailing spil. 2 stk. i cockpitkarm
  • Øvrige spil er mastmonterede
  • Rulleforstag - Furlex
  • Storsejl Momentum 29 m2 Pentex 1700 laminat
    Cross cut, 4 gennemgående sejlpinde, 2 reb .
    År 2007
  • Rulle Genua Momentum 38.1 m2 
    Pentex 1700 laminat, 130% formskum + UV kant
    År 2007
  • Alu vant beskyttere
  • Rodkick - Selden
  • Agterstags strammer, mekanisk

Øvrigt udstyr

  • Ankerspil, manuel i stævn
  • Bruce anker 15 kg, 35 m. kæde i stævn
  • Hækanker med blytov 
  • Fuld Teak pakke: Ruftag, dæk og cockpit
  • Sprayhood
  • Cockpittelt
  • Lazy jack m. lazy bag på bom. År 2020
  • Badestige hækmonteret
  • Skindbeklædt rat
  • Teaksæder 2 stk. agterdæk
  • Redningsflåde - Zodiac 1997 - Ompakket år 2004
  • Holdingtank med el tømning fra badeværelse
  • Gaskomfur og ovn
  • Oliefyr med luftudblæsning i alle rum - Ardic
  • Varmtvands beholder via motor og 220V
  • Trykvand. Ny pumpe år 2025
  • Koldt- og varmt vand i alle haner
  • Bruser i cockpit med termostat armatur
  • Isotherm køleanlæg med kølebox i pantry
  • Startbatteri
  • Forbrugsbatteri
  • 220V landstrøm med 4 udtag
  • 220V HFI relæ
  • 220V Batterilader puls 45 ampt. 
  • Inverter 12V -> 220V
  • Svanehals til kabler ved mast
  • Stævnstige
  • Fendere 
  • Fortøjninger

CE-godkendelse, EU-moms & historik

  • Dokumentation for betalt EU moms:           Ja  
  • Dokumentation for aktuelt ejerskab:           Ja
  • Komplet ejerhistorik:                                       Ja 

Stamdata

  • Farve:                        Hvid med rød stribe
  • Årgang båd:             1986
  • Årgang motor:        1986 
  • Materiale:                Glasfiber
  • Længde LOA:                                 10,75 m.
  • Bredde:                                             3,40 m.
  • Dybgang:                                          1,75 m.
  • Vægt:                                              8.000 kg.

Samtlige oplysninger om båden er oplyst af bådens ejer og er med forbehold for fejl.

Oplysninger garanteres ikke af Yacht Dreams ApS.

Ring nuE-mail os