Klassisk og helt unik bolig på havnen
Blue Water Cruiser * Gentleman's Yacht * Top vedligeholdt * Alt i udstyr
Drømmeskibet som "aldrig kommer til salg"
Oceangående 66' fods eventyr, på meget højt niveau
Skroget bygget i massiv Iroko træ
Eksklusiv helårsbolig til et par med familie
Alt i nyt, nyere og velholdt professionelt udstyr
Ny renoveret om læ
Vi er glade og stolte over at tilbyde dette helt enestående dansk/norsk ejede skib. Her er din mulighed for at tage på langtur og ekspedition til fjerne eller hjemlige kyster på første klasse. Hun er blandt de smukkeste og mest charmerende klassiske skibe der findes på de danske kyster.
Går turen op langs Norges kysten til Polarcirklen, måske Østersøen rundt eller sydpå mod varmen? Her er den ultimative mulighed for at gøre det med både stil, sikkerhed og ualmindelig høj komfort.
Et virkeligt sø-, hav- og oceangående fartøj. Naturligvis med alt i udstyr inklusiv automatiske stabilisatorer under vandlinjen for rolig sejlads i høj sø.
Hun er et rigtigt skib og samtidig en perfekt og yderst præsentabel 1. klasses helårsbolig på havnefronten.
Hun er bygget på "Malahide Værftet" i Irland, kendt kloden rundt for kvalitets Yachter fra "øverste hylde" og sat i verden ud fra de bedste skibsbygnings traditioner.
Et stolt skib fra dengang det stadig lod sig gøre, at bygge i så flotte og enestående materialer.
Navnet på den smukke svane er: "Lady Anne"
Indretning og komfort
"Lady Anne" modtager sine ejere og gæster med sine store døre i begge rælinger. Er skibet til søs stiger man om bord via den fine rustfri trappe der sænkes ned langs fribordet i skibets styrbords side. Mere maritimt kan det bare ikke være.
Her venter man blot på at mandskabet fløjter kaptajnen om bord.
Sidedækkene tager imod med deres flotte massive teakdørk. Fra indgangene bevæger man sig ud agter hvor man mødes af 2 store flotte, præsentable og klassiske glasdøre. På elegant vis åbner de til skibets indre gemakker, hvor vi som det første træder ind i "Lady Annes" pragtfulde store salon som på den måde står i naturlig forbindelse med det overdækkede agterdæk.
Skibets bro:
Alternativt går man ind i skibet via sidedækkene og op på næste niveau, hvor skibets bro findes. Her er der i både bagbords og styrbords side indgang til den primære arbejdsplads. Der er her skipper og styrmand opholder sig under sejlads med et fantastisk overblik over fartøjets store instrumentpakke og stævn.
Her sidder man mageligt 3 mand i de store fremadrettede stole og styrer med joystick og via autopiloten, hvis man da ikke ønsker at stå ved roret på traditionel vis under manøvrer.
Der er plads til hele skibets besætning på broen, så alle kan følge sejladsen på bedste vis.
Kabys:
Fra styrehuset og broen går man agterud og et niveau ned til skibets fordelingsgang. Her findes skibets overdådige pantry, som ikke står tilbage for et almindeligt køkken i et moderne hus. Her er bl.a. to store køleskabe samt stort fryseskab, opvaskemaskine, gaskomfur og gasovn.
Det er også herfra man bevæger sig ned på det underste dæk til skibets kahytter og toiletter.
Salon:
Længere tilbage i skibet og i naturlig forlængelse af kabyssen er vi tilbage i skibets hovedsalon. Som sagt med udgang til agterdæk gennem de store dobbelte glasdøre. Salonen er skibets stue, som kan indrettes efter behov med møbler efter eget valg. Her er bare god plads til både sofaer, lænestole og spisebord. Der er p.t. ikke nogen fastmonterede møbler i salonen.
"Lady Anne" har selvfølgelig også sit eget specialbyggede barskab placeret centralt mellem salon og kabyssen.
Alle rum er med god ståhøjde og de store vinduer sikrer, at der overalt er et fantastisk udsyn til hav- og havnemiljø. Hele skibets indtryk er meget lyst og venligt overalt på de øverste dæk.
Et indtryk der matches af farvevalget. Her er nydelige og lyse farver både på skot(vægge) og på dæk (lofter).
Der er monteret LED spot og LED lys overalt i skibet og varme anlæggene og isolation er effektive, omfattende og af høj standard. Man kan bo virkelig komfortabelt hele året rundt, også om vinteren på vore hjemlige nordiske breddegrader.
Kahytter:
På underste dæk findes skibets "Master Bedroom" i skibets fulde bredde. Det er større end de fleste soveværelser på land. Husk på at skibet er hele 6,5 meter bredt. Læg hertil to pragtfulde dobbelt kahytter med sovepladser. Den ene kahyt er desuden udstyret med kontor- og skrivebords faciliteter.
Et kæmpestort toilet med fritstående brusekabine har sin plads ude forrest i skibet. Alene til brug fra "Master Bedroom". Denne afdeling er ejerens sted. Skibets gæster eller øvrige beboere har deres eget meget indbydende toilet og baderum i tilknytning til deres egne kahytter.
I fordelingsgangen som også findes på underste dæk, er der bryggers med bl.a. en vaskemaskine i helt almindelig "land størrelse".
Flybridge og agterdæk:
Flybridge og agterdækket taler for sig selv. Her er også overdådigt med plads og udsigt. Har du måske 12 eller 14 gæster ombord, skal de nok kunne finde plads udendørs allesammen.
Der findes udekøkken med grill og dobbelt kogeblus samt vask med koldt vand.
Der er naturligvis også plads til en stor RIB båd heroppe og med egen elektrisk kran så søsætning af den foregår ubesværet.
Maskinrummet:
I et skib af denne kaliber falder det naturligt at bruge ordet "maskinrum". Se foto og døm selv hvor fint det er. Her er fremragende adgang til de 2 store Scania motorer. Service og tilsyn af teknikken foregår under optimale betingelser.
Teknik og renovering
Varmeanlæg:
Der findes varmepumper for elektrisk opvarmning samt centralfyr med diesel brænder på 19kw (Kabola) med både vandbårne radiatorer og viftekonvektorer.
Strømforbrug:
Skibe kan bebos og sejles med et meget lavt strømforbrug. Nuværende ejere har sidste år brugt omkring 4500kwh som fuldt operativ helårs Bobåd. Det har ladet sig gøre grundet yachtens fine solcelleanlæg og vindmøller samt delvis opvarmning (grundvarme) med diesel.
Batteri kapacitet, generator, solceller og vindmøller
Der findes et stort solcelleanlæg på 2kw og regulatorer fra Victron. På en sommerdag kan det producere 10kwh og dermed bliver skibets Mastervolt Whisper 6kw strømaggregat overflødig det meste af sommertiden.
Man bor miljøvenligt og sparer i væsentligt omfang på diesel- og landstrømudgifter.
Det elektriske system er samlet i en Victron Cerbo GX, overvågningscentral.
Med det kan du ved hjælp af WRM portal/app og en smartphone overvåge strøm fra solpaneler og batteristatus i båden, uanset hvor i verden du befinder dig
Der skiftes fuldautomatisk mellem de strømkilder vi har om bord. Det være sig landstrøm, batteridrift og diesel generator såfremt den startes.
Her skal man ikke bruge tid og tanker på manuelt at skifte frem og tilbage mellem de forskellige strømkilder. Det er bare at lade solen skinne, koble til landstrøm og eventuelt starte generatoren, så foregår resten automatisk. Nemmere kan det ikke være!
Generatoren har naturligvis prioritet når den startes.
Vand:
Der er ferskvandstanke til i alt 3.500 liter vand. Meget lange ophold og oceanpassager uden frisk ferskvandsforsyning er derfor mulige.
Stabilisatorsystem:
Gyrostyrede hydrauliske stabilisator-finner bidrager til at skibets rulning reduceres til et absolut minimum når der sejles i høj sø og store bølger. Systemet er "Rock, Koop Nautic".
Motorer samt bow- og hækthrustere:
"Lady Anne" er udstyret med dobbelt motor installation. 2 stk. Scania D11. Det er langsomtgående motorer med meget stor volumen (11 liter. stk), et stort moment og en relativ lav effekt. De er bygget til rolig, seriøs langturssejlads med lave motoromdrejninger i marchfart.
Med to motorer og både bow- og hækthruster er det derfor meget nemt at manøvre i trange havne. "Lady Anne" kan uden videre drejes rundt om sin egen akse og dermed vende på "en tallerken"
Begge motorer har til 2023 fået udført omfattende service. Professionelt udført med faktura dokumentation og med 1500 timer driftsgaranti på gear.
Begge kølere blev demonteret og syre vasket. Nye pakninger, nye remme og al motor- og gearolie er skiftet.
Der er monteret nye brændstof slanger.
Begge gearkasser blev demonteret og der er skiftet dæmper plader og nye olie pakninger på motor, aksler og gear for begge maskiner.
Begge motorer blev i øvrigt total renoverede i 2008, og har nu gået ialt ca. 5500 timer. De starter naturligvis på første forsøg hver gang.
Brændstofsforbrug:
Dieselforbruget ved økonomifart er lavt for et skib af denne størrelse. Hun vejer fuldtlastet tæt på 100 ton.
Ved 7,3 knob og 1.200 o/min er forbruget på 16 liter diesel i timen. Da der er 10.000 liter brændstof ombord giver det hende en teoretisk aktionsvidde på 4.500 Nm (eller ca. 8.500 km). ved 7,3 knob.
Øges hastigheden til +8 knob øges brændstof forbruget til ca. +26 liter i timen
Du kan fylde tankene op på "Lady Anne" herhjemme i Danmark og stadig have halvt fyldte tanke når du anløber Gibraltar. Fylder du dem op dernede, kan du gå videre ned mod Cap Verde og derfra krydse Atlanterhavet mod Martinique i Caribien. Du vil til den tid stadig have brændstof til overs til at krydse rundt mellem Palme Øerne.
4.500 sømil svarer også ca. til turen fra Danmark til Sardinien i Middelhavet og hele vejen hjem igen. Det er virkelig langt du kan komme.
Nyeste arbejder på Lady Anne
Udført af YOBI værft i Strandby, Danmark i 2024:
- Monteret thruster for og agter. Sleipner 300 m/hold funktion og fjernstyring
- Monteret ny syrefast septiktank 500 liter
- Generator: Nyt Mastervolt Whisper 6kw aggregat. Den startes og stoppes fra kabyssen.
- Alle nagler og søm er gået efter og de 2 stk. som ikke var gode nok, er blevet erstattet.
- Hele båden er blevet malet 2 gange med bundmaling og ny maling tilnærmelsesvis originale farver.
Bygget af Engelsviken Snekkerværksted, Norge i 2024:
- Nyt stort "Master Bedroom" med eget og nyt stort toilet og bad, hvor der tidligere var soveværelse og tv-stue.
Indvendig malerarbejde er udført i DK v/ Malerservice Nord i 2024:
- "Master Bedroom", toilet/bad, kabys og salon er ny malede.
Øvrige investeringer i 2024:
- Ny opvaskemaskine.
- Nye gulvtæpper i "Master Bedroom" og salon.
Malahide værftet og historien
"Lady Anne" er bygget på det traditionsrige "Malahide Shipyard" i County of Dublin, Irland. Designet er udført af skibsarkitekt Myles Stapleton og der er worldwide bygget ca. 30 eksemplarer. Alle skibene er unikke og med hver deres eget særpræg, alt efter kundernes ønsker.
De er bygget over samme koncept, men med forskelle i linjer, teknik, udrustning og indretning.
"Lady Anne" har således helt fra sin stabelafløbning været bygget som lystyacht. Hun har altid været anvendt kun til fornøjelser.
Skibet er bygget i massiv Iroko. Det gælder både køl, spanter og beklædning. Dækket er udført i teak. Overbygning og de øvre dæk på flybridgen er udført i sprøjte isoleret marine aluminium.
Beklædning er 2 inches (5 cm) tommer tykt, spanter 5 x 5 inches (12,5 x 12,5 cm) og kølen er 12 x 8 inches (30 cm x 20 cm)
Det er traditionelle professionelle dimensioner, som også anvendes til trawlere der sejler i Nordsøen og Nordatlanten.
Værftet anbefaler sine Yachts til sikker og tryg oceangående sejlads og skibenes aktionsradius er da også ganske imponerende. På fulde brændstoftanke er de bygget til at sejle ca. 4.500 nautiske mil, hvilket svarer til en femtedel af kloden rundt.
Velkommen om bord
Kontakt os meget gerne for nærmere info og muligheden for fremvisning.
Hun ligger i vandet på sin faste havneplads og vi glæder os meget til at vise hende til seriøse købere.
Motor, styring og tanke
Scania D11 2 stk.
Gyrostyrede hydrauliske stabilisator. 2 stk
Instrumenter, navigation og el
Mastervolt Whisper 6 kW generator - diesel
10kwt/800ah Lifepo4, Lithium
Victron 3000/70/16 Inverter/lader. 230V
AGM batteripakke på 800ah
Victron TG50ah lader,
Victron Cerbo GX, overvågningscentral
WRM portal/app til solceller og batteristatus
Øvrigt udstyr
Flisebelagt bad med varmekabler i gulv
HiFi med sub TV i alle kahytter m. Ice internet


Samtlige oplysninger om båden er oplyst af bådens ejer og er med forbehold for fejl.
Oplysninger garanteres ikke af Yacht Dreams Aps.