Motor: 2 x Volvo Penta TAMD41B (400 hk)
Klassisk kvalitet * Total renoveret * Alt nyt i udstyr
Eurobanker 46 er drømmen af et rigtigt skib
Velegnet til helårsbeboelse, såvel som til seriøs sejlads i alle farvande
Eksteriør, interiør og al teknik er totalrenoveret eller udskiftet fra 2021 til 2025
Parat til søsætning efter 4 års arbejde med skibet på land
Hun sejler under det velklingende navn: "Lobster"
"Lobster" blev købt af sin nuværende danske ejer i 2020. Efter et års sejlads besluttede ejeren at lade hende totalrenovere. I 2021 blev hun derfor taget på land og nu her i 2025 er al renovering netop tilendebragt.
"Lobster" ligger nu smukkere og finere end nogensinde.
Det helt enestående skib sælges alene grundet ejers andre prioriteringer og gøremål. Her er virkelig en sjælden chance for at købe drømmeskibet.
"Lobster" egner sig i den grad både til eventyr på vandet såvel som beboelse. Hun tilbyder søsikker sejlads på 1. klasse, med moderne teknik. Samtidig kan det smukke skib være din unikke og præsentable beboelse på havnefronten.
En Eurobanker 46 har masser af plads ombord og en indretning, hvor det er en sand fornøjelse at opholde sig om bord også i længere perioder eller året rundt for den sags skyld.
Indretning og komfort
Salonen er meget rummelig med en stor sofagruppe. Her er siddepladser til hele besætningen. Man sidder højt hævet med et dejligt udsyn 360 grader rundt gennem de store tonede glaspartier.
Agter i salonens styrbords side finder vi et kæmpestort moderne køkken/pantry med alle bekvemmeligheder. I samme side er også den flotte styreplads. Her er alt i nyt navigations- og manøvreringsudstyr.
Der er udgang fra salonen til dækket både i styrbords og bagbords side, hvor man træder direkte ud på de brede sidedæk.
Ude agter er mastercabin placeret. Den er i hele skibets bredde og er med privat toilet og bad. Her er komfort som i et soveværelse på land.
I forskibet findes faciliteter til skibets gæster. Her er toilet og baderum, såvel som to store seperate kahytter, som begge er med dobbelt soveplads.
Ialt har skibet 6 komfortable sovepladser fordelt i tre kahytter.
Flybridgen er kæmpestor med plads til møbler og mange gæster. Der findes også et fint mellemdæk, et agterdæk og et fordæk. Der er også rigtig fine og brede sidedæk, hvor man færdes nemt og ubesværet.
Alle udendørs teakdæk er nyrenoverede og det store teakdæk på flybridge er helt nyt.
Teknik og renovering
Skibet har alt i teknik og det allermeste er spritnyt eller helt nyrenoveret. Der er ny navigation, selvstyrer osv.
Der er 2 stk. Volvo motorer indkøbt til skibet af nuværende ejer. Motorerne er hovedrenoverede hos Volvo Penta inden nylig isætning. De har kun gået 1.200 timer ialt inden hovedrenovering. Der er komplet dokumentation og video af renovering.
Skibet er oprindeligt med 2 x 120 hk. Nu har skibet 2 x 200 hk. Det giver både kraft overskud og brændstofbesparelse ved den rigtige marchfart.
Gearkasserne er også totalrenoverede. De er under isætning lige nu som det allersidste arbejde på båden.
Der er nye udstødnings, køle- og brændstofslanger. Alle søventiler er nye TrueComposit eller rustfri ventiler.
Der er også helt nye Korsør propeller beregnet og bygget til båden.
Der er nye brændstoftanke og nye ferskvandstanke.
Renovering af alt interiør og teakdæk er udført kompromisløst. Rigtig mange overflader og materialer er helt nye.
Der er brugt adskillige tusinde timer på professionel renovering. Det meget flotte resultat skal selvfølgelig ses og opleves i virkeligheden.
Hele bunden er materialeblæst, primet og malet. Alle gelcoat overflader på fribord og overbygning er slebet helt i bund, primet og malet.
Alt udvendigt træværk er renset og slebet og i øvrigt nybehandlet. Alt udvendigt træværk er i øvrigt massiv teak.
Teakdæk på Flybridge er helt nyt. Alt øvrig teak på dæk er ca. 9 mm tykt og nyrenoveret.
Ovenstående er kun et udvalg af hvad der er renoveret og købt ind af nye dele tilskibet.
Se udstyrslisten nedenfor. Her finder du et komplet overblik over alt som skibet indeholder.
Velkommen ombord
Skibet står på land og er helt parat til besigtigelse.
Vi glæder os til at vise jer det pragtfulde skib.
Motor og tanke
Instrumenter, navigation og el
Øvrigt udstyr
Samtlige oplysninger om båden er oplyst af bådens ejer og er med forbehold for fejl.
Oplysninger garanteres ikke af Yacht Dreams Aps.